Ny FH-kampagne skal skaffe 1.000 flere voksenlærlinge

Voksenlærling: Én ordning – to vindere. Sådan lyder sloganet for en ny FH-kampagne for voksenlærlinge, som skydes i gang nu. Kampagnen skal fortælle om ordningens mange fordele – både for den enkelte og for arbejdsgiverne.

FH (fagbevægelsens hovedorganisation) har – i samarbejde med 3F, Dansk Metal, HK, FOA, Fødevareforbundet NNF,
Kost og Ernæringsforbundet samt Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering – over de
seneste måneder været i gang med at forberede en kampagne for voksenlærlingeordningen. 
Det overordnede formål med kampagnen er at udbrede kendskabet til, samt fordelene ved voksenlærlingeordningen med henblik på at få
flere voksne til at tage en faglært uddannelse. Helt konkret har kampagnen desuden et mål
om at etablere 1.000 voksenlærlingeaftaler frem mod kampagnens afslutning den 31. maj
2020.

Læs mere her

Danmark kommer til at mangle faglærte i fremtiden. Helt konkret viser fremskrivninger, at vi kommer til at mangle mellem 44.000 – 70.000 faglærte i 2025. Og løsningen? Ja den ligger lige for. Vi skal have landets arbejdspladser til at ansætte flere voksenlærlinge- og elever.

Potentialet er enormt.
Arbejdsmarkedet bliver fortsat mere og mere specialiseret, og antallet af jobs, der kan klares uden formelle kompetencer, bliver færre. Samtidig er der intet, der tyder på, at de ufaglærte jobs kommer igen. Derfor er det vigtigt, at vi benytter det økonomiske opsving til at opkvalificere flere voksne ufaglærte til faglærte, så de også har forudsætningerne for et job fremover.
Opkvalificering af arbejdsstyrken er dog ikke kun en fordel for den enkelte lønmodtager, som ved at uddanne sig opnår større jobsikkerhed, højere livsindkomst og nye arbejdsopgaver.
Det er også en fordel for landets virksomheder og samfundet generelt. For hvis virksomhederne ikke har adgang til den arbejdskraft, som de har behov for, ja, så vil det begrænse deres konkurrenceevne og derigennem samfundets vækst.

Lignende artikler