Hvad betyder den nye ferielov for dig?

En splinterny guide viser vej gennem de nye ferieregler, der snart træder i kraft. Indtil den 1. september i år er alt, som det plejer – men herefter og et år frem starter en overgangsperiode med særlige regler. Den nye ferielov virker fuldt ud fra 1. september 2020. Bliv klogere på det hele på borger.dk

Hidtil har det været sådan, at man har optjent sin ferie løbende i kalenderåret, men først har kunnet holde ferien fra maj året efter. Det har betydet, at nye på arbejdsmarkedet har kunnet risikere at vente helt op til 16 måneder, før de kunne holde betalt ferie.

Med den nye ferielov bliver det anderledes. Fra år 2020 kan du afholde din ferie med løn samtidig med, at den optjenes. Ligesom i dag optjener man 2,08 feriedage per måned.

Ferieåret vil fremover gå fra september til september med mulighed for at lægge noget af ferien i de fire måneder efter ferieåret slutter.

Men inden vi når til år 2020, kommer der en overgangsperiode, hvor det nye system skal indfases.

Læs mere her

Lignende artikler