Nyheder Metal Himmerland

ugebrevet a4

UgebrevetA4.dk

Ugebrevet A4

Medlemsmøde om forebyggelse af stress og støtte efter sygdom

LO mariagerfjord og fagforeningerne holder medlemsmøde, torsdag den 2. februar 2017 kl. 18.00, i Hobro Medborgerhus.

Mødet omhandler de værktøjer man kan bruge for at hjælpe en stress ramt kollega - Eller undgå stress, samt et oplæg fra ”Foreningen til støtte af sygdomsramte erhvervsaktive borgere” som fortæller om mulighederne for at få økonomisk støtte til rekreations ophold efter alvorlig sygdom.

Stress er et af de mest udbredte trivselsproblemer i Danmark – og derfor er det også et de af områder, hvor du som tillidsvalgt kan gøre en kæmpe forskel for dine kollegaer.
På dette fyraftensmøde vil Alex Haurand ud fra FIU-Ligestillings undersøgelse "Stress – fra personligt problem til fælles ansvar", holde et levende oplæg om, hvad man som tillidsvalgt og arbejdsplads kan gøre, når det handler om at forebygge og håndtere stress hos henholdsvis kvindelige og mandlige kollegaer.
Oplægget vil give dig praktiske redskaber og inspiration til at bekæmpe stress, som du kan tage med hjem og bruge på din egen arbejdsplads.

Er du sygdomsramt?
Trænger du til at komme lidt væk og komme til kræfter, inden du begynder på arbejde igen?

”Foreningen til støtte af sygdomsramte erhvervsaktive borgere” kommer og fortæller om at:
De hjælper mennesker til et rekreationsophold, så de hurtigt kan komme til kræfter og tilbage på arbejdsmarkedet.
De støtter i form af tilskud til et rekreationsophold, såfremt man har været udsat for en sygdom eller en arbejdsskade, der gør, at man i kortere eller længere tid er sygemeldt fra sit arbejde.

Formålet med tilskuddet er, at hjælpe den sygdomsramte til at komme til kræfter og dermed tilbage på arbejdsmarkedet.

Program
torsdag den 02. Februar 2017 fra kl. 18.00 – senest 21.00
STED
Hobro Medborgerhus, Skibsgade 28, 9500 Hobro
PROGRAM (ER CA. TIDER)
kl. 18 til 19.30 - "stress er ikke dit eget problem”
Pause ca. 20-30 min. Sandwich og øl/vand vil blive serveret
kl. 20.00 til 21.00 - ”Foreningen til støtte af sygdomsramte erhvervsaktive borgere”
Vel mødt - Husk tilmelding til din fagforening, senest den 27. januar 2017